Hypnoterapi

Psykoterapi

Hypnose er en utrolig blid, men meget effektiv terapiform, som kan bruges i i behandling, når man ønsker at skabe en positiv forandring i sit liv. Fordelen ved hypnose og hypnoterapi er, at det kan bruges til at arbejde med en bred vifte af problemer. Hypnose er nemlig ikke kun begrænset til et bestemt område, men kan anvendes ved alle typer af problemer, hvor sindet spiller en rolle.

Som psykoterapeut og hypnoterapeut er det min overbevisning at du som klient, altid har potentiale i dig, til at løse dine problemer og nå dine mål. De fleste erkender i dag at sindet har stor indflydelse på vores fysiske og psykiske velvære. Hypnose er genvej til at bearbejde med underbevidstheden , da dette kan være svært i almindelig vågen tilstand. I hypnosen kommer du i en dyb trancetilstand, som på ingen måde er farlig, og du vil altid vågne op igen og være i normal tilstand. Langt de fleste af os kender faktisk til at være i hypnose eller trance tilstanden, som i virkeligheden blot er indad fokuseret tilstand, som vi alle kommer i flere gange dagligt, f.eks når vi dagdrømmer, falder i staver, eller ser tv og bliver helt opslugt af dette, så vi kan være svære at komme i kontakt med. Det er således en form for trance, som mange kender til fra dagligdagen.

Indimellem oplever mange også at befinde sig i en form for “grænseland” imellem den vågne tilstand og søvnen – en dejlig, afslappet tilstand, hvor man egentlig hverken sover eller er vågen, men bare “flyder rundt”. Denne tilstand er ligeledes en form for hypnose eller trancetilstand. Alle mine klienter har syntes, at hypnosen var en behagelig oplevelse – uden én eneste undtagelse! Flere gange har jeg endda oplevet, at folk gerne ville være blevet længere tid i hypnosen, fordi det var en så dejlig fornemmelse og behagelig oplevelse.

Hvordan foregår en session med hypnose eller hypnoterapi?

En typisk hypnoterapi-session foregår gennem først en terapeutisk samtale, hvor vi finder frem til dine problemer og ønsker. Herefter bringes du i hypnose eller trance og modtager terapi samt positive suggestioner i hypnose-tilstanden.

Jeg benytter forskellige terapi-former, imens du er i hypnose, for at give dig det allerbedste udbytte. Du kan i hypnosen f.eks. blive ført tilbage til tidligere oplevelser og/eller traumer, hvilket vil være udgangspunktet for behandling af mange forskellige problemer, f.eks. vægttab, selvværdsproblemer, spiseforstyrrelser og fobier.

Jeg er certificeret hypnoterapeut, og er medlem af NGH – National Guild of Hypnotists, som garanterer en professionel og kvalificeret hypnotisk behandling.